INDKØRING I VUGGESTUE

Jeg er klar over at jeg bevæger ud i et mine felt, når jeg gerne vil snakke om indkøring i vuggestue. Så husk at dette blog et min erfaring, oplevelse og følelser omkring emnet. Jeg er med på at mange har anderledes oplevelser, så vær søde, tak.

Inden Corona tog fat, var Luna ved at blive kørt ind i vuggestue. Det gik rigtig godt. Hun kravlede rundt og samlede bunker af legetøj og puttede ved hendes pædagog på første dag. Det gik faktisk nemt for sig. Men på 5. dagen lukkede Danmark ned. Præcis på den dag hvor hun skulle prøve at sove 2 gange i vuggeren.
Det var ærgerligt, men selvfølgelig nødvendigt. Da Danmark åbnede op igen så vuggestue verdenen pludseligt meget anderledes ud. Derfor besluttede vi at vente et par uger med indkøring. Vi ville sikre os at pædagoggerne var klar og havde overskud til det.

I skrivende stund hedder det onsdag d.13 maj. Luna var afsted 2 gange i sidste uge. D.6 og D.7 sammen med mig. Her blev vi mødt med en tom og hvid stue. Der var blot en sølle kasse med legetøj og 5 bøger. På normale dage vil der være 9-11 børn.


Vi legede i en time. Hun bevægede sig ikke mere end 50cm væk fra mig. Hvis hun kunne, var hun kravlet tilbage i min mave. Hun skulle bestemt ikke i nærheden af andre voksne. Vi var afsted igen sammen mandag d.11. Og i går d.12, var hun for første gang alene. I 1 time. Da jeg ringede på klokken ved hegnet, kom de med hende. Pædagogerne sagde at hun havde haft en god dag, men at hun for det meste sad på armen og bevægede sig ikke langt væk fra dem.
I dag, d.13, var hun afsted i 1,5 time. Jeg hentede ved hegnet. Samme besked som i går. Det går fint.
Nu sidder jeg tilbage med en følelse af at være magtesløs. Når jeg aflevere hende, klemmer hun sig til mig og vil ikke gives videre. Hun græder ikke. Men hun graver sig fast i mig. Beskeden lyder at hun klare det godt. Jeg stoler på pædagogerne. De er mega dygtige.


MEN… Som forældre er jeg utryg når jeg ikke kan se det selv. Når jeg ikke kan komme på stuen for at hente, hvor jeg kan se hvad hun laver. Jeg har set kassen med legetøj. Der må være kamp om det. Min datter møffer og virker utilpas når hun kommer hjem. Jeg ved at hun nok er træt. MEN… får hun nok kontakt i vuggestuen? Jeg ved de har god kontakt til børnene. MEN.. er det nok for mit barn.
Mit barn som gerne vil lege med de voksne. Mit barn som altid søger de voksne. Mit barn som elsker at sidde på skødet og kigge. Mit barn som elsker at kigge i bøger. Er der tid nok?
Jeg sidder med en følelse af at institution ikke er for os. Men er det så simpelt? Har alle det som jeg? Er jeg forkert? Kan det overhovedet lade sig gøre?
Der er mange følelser på spil. Og jeg ved ikke hvor jeg skal starte og slutte.

 

TAK FORDI DU LÆSTE MED
N A T H A L I E

Om at være sin egen bedste ven

I kender godt historien. Historien som er fortalt af mange. Du skal elske dig selv. Tale pænt til dig selv. Og ikke sammenligne dig selv med andre. Jeg har talt om det før. Jeg troede at jeg var rigtig god til det. Jeg var sikker på at jeg havde styr på den.
Men siden Danmark lukkede ned har det ramt mig hårdt. Mit mentale helbred har ikke været godt. Mit humør har svinget mere end klokkerne i kirken. Det har ikke kun været en mental tilstand, men også en fysisk. Jeg har været virkelig utilpas. Jeg har ikke haft det godt i mit hjem, i mit tøj og i min egen krop. Det eneste der føltes rigtigt var at løbe væk fra tingene. Sådan er verden dog ikke skruet sammen. Man kan ikke bare løbe væk fra sit hjem og sig selv. Så jeg har måtte kigge indad. For det handler oftest om noget inden i en selv.

Og det gjorde jeg så. Ledte efter stenen i min sko. Og det jeg kom frem til, er at situationen i verden ligene påvirker mig helt vildt. For jeg er en person der godt kan lide at vide hvad der skal ske. Jeg vil gerne have et fast stå sted og noget som er MIT. Og lige nu er verden ikke forudsigelig. Vi ved ikke hvad der skal ske. Jeg har endnu ikke noget job og derfor ikke noget hus(vi ejer). Hele min tilværelse er uforudsigelig og jeg ved ikke hvornår det hele vender. Både i mit liv og i verden. Så derfor føler jeg mig usikker. Og den usikkerhed rammer alle mine svagheder.

Den rammer følelsen af at hade sit hjem. At hade dele af min personlighed. At hade mit hår, min hud og min krop. Jeg bliver rigtig hård ved mig selv og mister troen på at jeg dur til noget. Det er fjollet, jeg ved det. Og det er KUN mig selv der kan ændre på tingene. Derfor tog jeg en beslutning om at lave på det. Jeg kan gå i dybden med hver ting, men det vil jeg spare jer for – så her er en liste af ting jeg gjorde for MIN skyld:

  • Dyrkede motion. Mest løb. Og det resulterede i at jeg nu kan løbe 10km!!
  • Unfollowede mange mennesker på Instagram. Hvis du får det dårligt med dig selv eller sammenligner dig med nogle du følger. SÅ UNFOLLOW MED DET SAMME!
  • Sorterede mit tøj og hang det pænt. På den måde kan jeg bedre overskue hvad jeg har og ikke har.
  • Gjorde rent i hjemmet. Mit hovede har det bedst når der er orden på sagerne.
  • Søgte de jobs der matcher mit profil. Hvis man ikke spiller, så vinder man heller ikke.
  • Tilgav mig selv for ikke at kunne gøre noget ved situationen i verden og i mit eget liv.
  • Erkendte at nogen ting bare er. Og det er der ikke noget at gøre ved.
  • Købte nyt undertøj. If. you know, you know.
  • Købte blomster. Der er INTET som friske og farverige blomster.
  • Talte pænt til mig selv, som om jeg er min egen bedste ven. For det skal jeg være.

Jeg håber at punkterne giver mening. Den vigtigste gemte jeg selvfølgelig til sidst. For det er virkelig gået op for mig at jeg skal behandle mig selv ordenligt og være min egen bedste ven. Hvis en af mine bedste venner har det dårligt, så vil jeg altid hjælpe dem. Med at skrive ansøgning, søge job, træne, spise godt og jeg vil altid tale pænt til dem. Jeg vil gerne løfte dem op. Og sådan skal jeg også behandle mig selv. Især i disse tider hvor alt er rodet.

Det er okay at det er svært engang i mellem. Men hvis vi husker at samle hinanden og ikke mindst os selv op – så er jeg sikker på at det hele bliver godt igen. Vi skal bare huske at omfavne alle dele af os selv.AzSQ

Tak fordi du læste med
N A T H A L I E