JEG NYDER ENDELIG MIN BARSEL

Det er virkelig øv at det først er nu, 10 måneder efter fødslen at jeg nyder min barsel. Det har taget mig virkelig lang tid at finde mig tilpas i rollen som mor og min komfort i barselslivet. Jeg har ikke nævnt det, men vi havde ikke den nemmeste start på forældrelivet – det vil jeg fortælle mere om i en video. Men fordi der skete mange ting de første 2 måneder af Luna’s liv, kørte min krop og mit hovede i et tempo jeg aldrig har kendt. Jeg skulle være løvemor. Jeg skulle passe på Niko, Luna og vores familie. Overskuddet var der ikke til at nyde den tid. Det handlede meget om praktik og at sørge for at alle fik mad og kom i bad.

Men nu 10 måneder efter, så ELSKER jeg det. Jeg føler mig endelig som nogens mor. Jeg nyder at gå hjemme. Jeg drikker kaffe, træner, går ture, maler, leger, synger, danser, skifter ble og er til tider frustreret. Jeg elsker alt det som der følger med. Men det knuser også mit hjerte at jeg først at fået den følelse nu. For Luna skal i vuggestue d.1 marts og jeg til den tid har jeg forhåbenligt fået mig et arbejde.


Men jeg tager det hele med. Den start vi havde har gjort mig stærkere. Både Niko og jeg har lært rigtig meget om os selv, og det er jeg i bund og grund taknemmelig for. Livet kan ikke altid planlægges, så man skal lære at flyde med den bølge der skyller indover ens liv.
Jeg vil gøre mit bedste for at nyde den sidste måned jeg har med Luna herhjemme. Vi skal bare hygge! Jeg var i svømmehallen med hende i går, ALENE. Og det gik mega godt. Jeg er virkelig stolt af hende og mig selv. Det havde jeg ikke turde for bare 2 måneder side. Der sker meget hele tiden og jeg vokser med opgaven hver dag.

Hvis du kender nogen der lige er blevet forældre eller er på vej til det – så giv dem et kram. For det er ikke altid lige let at finde sig til rette i den nye rolle.

TAK FORDI DU LÆSTE MED
N A T H A L I E

MINE NYTÅRSFORSÆT

Jeg har kigget tilbage på det forgangne årti og nu er det tid til at kigge fremad. Jeg har derfor kigget lidt på mig selv fra fugleperspektiv og fundet nogle ting jeg gerne vil opnå og gøre bedre. Det er altid svært at sætte mål. Det er sjælendt at jeg opnår alle sammen, men selvom jeg kun opnår et par stykker – så er det en sejr hvis jeg bare kommer igang med noget af det jeg gerne vil. Hvis du også har sat dig nogle mål, så husk at du ikke skal være for hård ved dig selv hvis du ikke gennemføre. Målene er sat for at forbedre dig selv eller for at gøre flere ting du kan lide – de er ike sat for at være en belastning for dig, så bare slap af med det og gør dit bedste.

Mine 10 nytårsforsæt for 2020:

  1. Læse mindst 12 bøger.
  2. Træne mindst 3 gange om ugen.
  3. Drikke 3 liter vand om dagen.
  4. Rose mig selv for de ting jeg gør godt.
  5. Klæde mig som en fest til hverdag.
  6. Ikke købe noget nyt tøj, kun genbrug!
  7. Lærer at strikke.
  8. Tage flere billeder.
  9. Lærer at lave mad. (jeg gennemførte det ikke i 2019, øv)
  10. Være en bedre kæreste og huske at sætte pris på Niko.

Mine mål er ikke alt for målbare. I det store hele handler de meget om at passe på mig selv, mit forhold og miljøet. At få en baby kan godt være hårdt for parforholdet, så det vil jeg pleje meget mere i 2020. Huske alle de små ting som man glemmer fordi Luna får det ekstra man har at give. Jeg vil også passe bedre på miljøet. Jeg er ikke vegetar, men jeg er rigtig god til at minimere kød i min hverdag, så derfor har jeg fokus på min (over)forbrug af tøj. Jeg køber alt for tit nyt tøj. Jeg har sååå meget flot tøj hængende og når jeg skal have nyt, så må jeg smutte i genbrugen. På billederne kan I se lidt at det jeg har fra genbrug, der er meget guld at finde!

Lad mig høre hvad jeres nytårsforsæt er?
N A T H A L I E

BABY VLOG

Tak fordi du så med!
N A T H A L I E