Lillebælt halvmarathon
Endelig, endelig, endelig!! Jeg kan ENDELIG slappe af, efter flere måneders løbetræning. Jeg er så dejlig afslappet nu. Jeg har ikke flere løb i år - så det er bare en befrielse. Men hvor har det dog været en fed oplevelse. I lørdags, altså i går, hvor jeg sammen med to af mine bedste veninder, løb Lillebælt halvmarathon. Jeg er endelig kommet i ordentlig form, og har ingen problemer på mine lange løbeture. MEN, selvfølgelig har jeg trænet for intensivt og skaffet mig selv en skinnebensbetændelse (typisk).
Efter at have siddet i tørrevejr, var det tid til at min søde kæreste og hans dejlige ven, kørte os ned til løbet. Og der stod vi så og frøs sammen med 11.000 andre løbere. Vi stod presset som sild i en tønde og kunne mærke vind og regn, helt ind under huden. Stemningen var presset, men vi kom igang. SELVFØLGELIG, viste de, de hurtigste løbere på storskærm, så vi andre rigtig kunne have det dårligt med os selv.... 1.05 var den hurtigste tid... WOW! Aldrig i mit liv man.
Men men men, jeg fik hanket op i mig selv og taget mig sammen. Så måtte jeg have ondt i morgen, altså i dag... Og tro mig.. Jeg går som om jeg har løbet 100km i bare fødder. av! Jeg nåede til 10km og hurtigt efter, 12km. Da jeg nåede de 15, var jeg sikker på at jeg ville gennemføre, og pga af det, så forsatte jeg med et smil på læben. Jeg holdte ind ved 18km og tog noget at drikke, og ud af det blå dukker min søde veninde, Bolette, op! Mega dejligt at se hende. Vi fulgtes de sidste 3km og støttede hinanden. Vi endte med at komme løbende hånd i hånd over målstregen! Og en bølge af lykke stormede ind over os. Vi havde edder'maeme gennemført!!!!