Instagram nathalies_dkInstagram nathalies_dkInstagram nathalies_dkInstagram nathalies_dkInstagram nathalies_dkInstagram nathalies_dk

HEJ TIL 3. TRIMESTER

Hej I søde mennesker
28+0 - så langt er vi i graviditeten. Det vil dermed sige at jeg er trådt ind i sidste og 3.trimester. Om 10 ugers tid skal vi endelig møde vores lille pige, men inden vi når så langt vil jeg dele lidt om 2. trimester og hvordan jeg har haft og går og har det.
Jeg ville ønske at jeg var en af de kvinder som er gode til at være gravide. Jeg ville ønske at jeg elskede det og bare kunne nyde det. Men sådan er virkeligheden altså ikke for mig. Misforstå mig nu ikke, jeg ELSKER at være gravid fordi det betyder at jeg får mig en lille en. Og det er bestemt heller ikke træls hele tiden, men der er dog et par ting som jeg synes er enormt svært.

2. trimester har ikke været ligeså hårdt som 1. trimester når det kommer til det fysiske. Som I ved, så brugte jeg de første mange uger med at kaste op - og det sluttede heldigvis omkring uge 14. Det gode ved 2.trimester er, at folk omkring dig endelig kan se at du er gravid og ikke længere er i tvivl om du er gravid eller bare har spist for meget. Jeg elsker at se hvordan min krop rykker sig dag for dag, og hvor sejt det er at jeg går og koger en baby. Jeg har virkelig fået stor respekt for min krop her i 2.trimester.

Selvom jeg har fået et godt forhold til min krop i 2. trimester, så har den psykiske del af det gjort det svært. For da 2. trimester er mindre "smertefuldt" i den forstand at alt mad ikke kommer retur, så har stilheden i min krop været en uro for min psyke.
Jeg har til. tider været VIRKELIG angst for at miste, for at der var noget galt og bange for at jeg ikke gjorde/gør det godt nok. Som mange andre har jeg været medlem af en termins gruppe på Facebook, og for mig, var det slet ikke sundt. Selvom jeg kunne få gode råd til barnevogn og diverse, så fyldte det rigtig meget at skulle se andre gravide miste deres børn og skrive om deres bekymringer. Jeg begyndte at sammenligne mig selv med alle de andre. Og dermed startede tankerne: "Hvorfor er hendes mave så stor?", "Hvorfor mærker jeg ikke liv endnu?" osv osv osv. Tankerne tog over og jeg blev mere og mere angst. Derfor besluttede jeg mig for at tage en ekstra tur ud til min jordemoder, hvor jeg delte alle mine bekymringer. Hun var SÅ sød og fortalte at mine bekymringer var og er helt normale. Hun tilbød mig at jeg kunne starte hos en psykoterapeut som også er uddannet jordemoder. Og det takkede jeg ja til. Det er den bedste beslutning jeg har gjort gennem hele min graviditet. Det er bare SÅ rart at snakke med en om de bekymringer man har uden at de forventer noget fra en.

Så ja, jeg har arbejdet meget med mine tanker og følelser omkring at være gravid og at skulle være mor - og det har helt klart været det sværeste ved at være gravid i 2. trimester. Dét og den ventetid der er indtil man mærker de første tydelige spark. Når de først dukker om, bliver det hele MEGET mere magisk og ægte. Jeg ved intet bedre end når jeg kan mærke hende, når jeg trykker igen og hun hilser tilbage. Det er så hyggeligt når Niko lægger hovedet på min mave og hun danser mod hans kind. JEG ELSKER DET!!

Og så er der selvfølgelig ting som er irriterende og til tider grænseoverskridende. Som når folk rør ved min mave før de har hilst på mig, eller når de gør det uden at give mig en heads up først. Her snakker jeg fremmede, eller folk jeg ikke har et privat forhold til. Jeg er bare ikke en af dem der nyder at blive rørt ved af folk jeg ikke er venner og eller i familie med.
Det er også pisse irriterende at ALLE har en mening og kommentar omkring min krop. Jeg synes det er lidt for meget at høre fra folk(jeg ikke har et forhold til) kommetere på min bredde eller hvor meget jeg er vokset. Jeg går jo heller ikke og fortæller dem når de har taget på, eller når jeg synes de ikke er "store nok".

Men i det store hele har 2. trimester været meget nemmere end 1. trimester. Jeg er blevet "rigtig" gravid. Jeg kan se og mærke det hele. Så længe jeg arbejder på mine tanker og bekymringer, så kommer jeg nemt igennem 3. trimester - også selvom det hele er blevet lidt tungere og mere ømt.

Så frygt ej, det er ikke så slemt at være gravid. Jeg har bare ikke være forberedt på alle de små skæve ting som også følger med. Jeg elsker at være gravid og jeg glæder mig til at møde vores lille pige om 10 ugers tid.

N A T H A L I E

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229