PÅ DET SENESTE HAR JEG #2

  1. Haft travlt med vores flytning til Odense. Det tager bare tid.
  2. Set en masse serier. Heriblandt den nye “Unbelievable” på Netflix. SÅ GOD!
  3. Begyndt at træne. Jeg skal virkelig i form. Jeg savner at være stærk.
  4. Været til en hulens masse fødselsdage, det er som om at jeg skal noget hver weekend.
  5. Været til Pride. Så fedt at have Luna med.
  6. Været i Djurs Sommerland med hele familien.
  7. Startet til svømning med Lune. Det er virkelig dejligt at kunne lave en masse ting sammen med hende.

Jeg har planer om at begynde at dele meget mere her på los blog. Jeg bestræber mig på at der kommer 1 ny video ud hver uge og så vil jeg skrive 2-3 blogindlæg. Jeg vil virkelig gerne dele den ærlige side af at være forældre og selvfølgelig dele mange af mine andre interesser. Hvis I har nogle gode idéer, så smid dem endelig min vej. Jeg vil også bruge Insta noget mere. Jeg synes det er så fedt at snakke og skrive med jer der følger med, så følg endelig med.

Tak fordi du læser med
N A T H A L I E

KÆRE KROP

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte – så det gør jeg selvfølgelig ved at fortælle, at det er svært at starte.
Jeg har altid været slank, og ja det er jeg stadig, men når man har været gravid og født et barn så sker der noget nyt med kroppen.
Gennem hele min barndom har jeg været slank og tynd. Så startede jeg på efterskole, hvor kiloene steg og jeg blev lidt rundere. Så kom gymnasietiden, hvor jeg tabte det meste af det jeg havde taget på. Efter gymnasiet begyndte jeg at fokusere mere på træning og at være stærk – og det var dér jeg var gladest for mig selv. Jeg løb 3Xhalvmarathon, jeg kunne lave pull-ups og løfte tunge ting. Jeg følte mig sund og var fuld af energi. Jeg vejede mig sjælendt. Det handlede om hvordan jeg havde det og så tilpassede jeg mit tøj og størrelse efter hvad jeg selv syntes så godt ud.

Og så blev jeg gravid.
Jeg nød på ingen måde at være gravid. Jovist, jeg synes det er fantastisk hvad kvindekroppen kan. Jeg synes det er pisse sejt at jeg har båret mit barn i 9måneder og at min krop har passet på hende. Men jeg syntes virkelig ikke det var fedt at være gravid. Jeg havde det rigtig svært ved at jeg kunne kunne passe mit eget tøj. Jeg havde det svært ved at ikke kunne lave de samme ting med min krop.

Så kom min datter til verden. Ved kejsersnit. Og det betød at mit “come back” blev udskudt. Den første måned havde jeg svært ved at rejse mig op fra sengen og sofaen. Jeg blev SÅ hurtigt udmattet og måtte kun løfte Luna.
Nu er det 2,5 måned siden og min krop er stille på vej tilbage. Jeg kan stadig ikke passe mine bukser. Jeg kan ikke hoppe, fordi det gør ondt i mit ar. Jeg kan ikke løbe. Men jeg er igang.

Jeg har talt rigtig grimt til min krop i tiden efter fødslen. Jeg har fortalt den at den er svag. At den er grim. At den er tyk. At den er ulækker. At den er usexet. At den er visner. At den ville være flottere hvis min mave var flad. At jeg ville være mere lykkelig hvis det hele sad stramt.
Og det er ikke okay at jeg snakker sådan til min egen krop. For det smitter af på mit sind. Så jeg er begyndt at vende alle de dårlige tanker og ord til positive ord og tanker. SÅ….

Kære krop

Du er stærk.
Du er smuk.
Du er sund.
Du er sexet.
Du har skabt et sundt og raskt barn.
Du kan mere end du tror og ved.
Du kan rejse dig op.
Du kan gå.
Du kan løfte dit barn.
Du er god nok som du er.
NEJ
Du er PERFEKT som du er!

Husk at pas på jer selv
Pas på jeres krop
Elsk jeres krop
Den fortjener det

N A T H A L I E

PÅ DET SENESTE HAR JEG #1

  1. Haft travlt med at være mor. Inden jeg selv blev mor, så troede jeg ikke på folk når de sagde at det var et fuldtidsarbejde – men jeg er blevet klogere. Mine dage består hovedsaligt af at give hende mad hver 4. time. Og ind i mellem det, skifter jeg ble, får noget mad i mig selv og gør rent i hytten.
  2. Været til en hulens masse kon- og konfirmationer. De sidste 2 år har samtlige unge i vores familie rundet den alder. Så vi har været til en masse fester og spist en masse god mad.
  3. Startet med at se Black Mirror. WOW den er pisse god. Den kan varmt anbefales!

4. Fået tatoveret mine øjenbryn. Eller rettere sagt, fået det moderne microblading. Jeg fik dem lavet i går, så de er stadig helt fresh. Men jeg er virkelig glad for det! Det kommer til at spare mig så meget tid om morgenen.

5. Holdt min fars 60års fødselsdag og holdt min mors føller lige efter. Denne her tid på året er fyldt med en masse fest!

6. Startet med at træne igen. Jeg følger et 8 ugers træningsprogram som jeg kan lave derhjemme. Det er perfekt for mig lige nu. Jeg har ikke været ude at løbe endnu, men jeg tænker at starte på det her i weekenden. Det er dejligt at bruge sine muskler igen!

7. Stemt til EU- og folketingsvalget. Og lad mig bare sige, mor er tilfreds!

Tak fordi du læser med
N A T H A L I E

NÅR HORMONERNE TAGER OVER

Jeg er sikker på at der er flere gravide som kan genkende følelsen af at hormonerne tager over. Hele min graviditet har jeg ikke følt mig som mig selv. Jeg synes, ærligt, at jeg har været en dårligere version af mig selv. Jeg har været virkelig negativ, og der skal ikke meget til for at slå mig af pinden. Jeg bliver hurtig sur og vrisser af de mennesker jeg elsker mest – og der er INGEN grund til det! Jeg kan til gengæld heller ikke styre det hvis der sker noget sjovt – eller hvis jeg synes jeg selv har sagt noget sjovt. Jeg griner ustyrligt, og min situationsfornemmelse forsvinder fuldstændig. Og så græder jeg af virkelig mærkelige ting. Nogen gange synes jeg det er mærkeligt at jeg ikke græder til en film, og så græder jeg fordi jeg ikke græd til filmen. ÅHA DE HORMONER!

Situationer hvor mine hormoner tager over:
– Når vi ikke har noget mad(jeg har lyst til) herhjemme – jeg bliver SÅ pigesur på Niko og mener 100% at det er hans skyld!
– Når min mor siger jeg kan spise toast hos dem, men de ikke har skinke………. Hvad kan man bruge det til?
– Når mine søskende svarer mig i et(efter min mening) forkert tonefald. Hvad bilder de sig ind???
– Hvis en hund dør i en film/serie – , eller, der græder jeg jo også når jeg ikke er gravid. Men helt ærligt, hvorfor skal hunden dø?!
– Når voksne mennesker fralægger sig alt ansvar og giver de ansatte i butikker og/eller i institutioner voksen skældud. BARE STOP!
– Når Niko kommenterer på hvor meget jeg laver herhjemme. HALLOOOO – jeg er ligesom igang med at lave en baby!
– Hvis der sker noget akavet. Jeg kan ikke lade være med at grine. Det er SÅ upassende, men jeg kan simpelthen ikke styre det.
– Jeg græd efter jeg havde set “A Star Is Born”. Ikke fordi den var rørerende, men mere fordi jeg ikke kunne forstå at jeg ikke græd inde i biografen, er det ikke meningen at gravide skal græde til ALT?

Så for at opsumere. Så er det ikke en joke, det med de hormoner. Jeg føler at min krop og mit sind er blevet besat af en anden. Og den person er ikke altid det rareste menneske. Heldigvis har det en ende og der er kun 4 uger til jeg har termin! WUHU. Jeg er sikker på at mine hormoner og den lille også vil gøre noget efter fødslen. Men hormoner blandet med ondt i ryggen og ingen søvn – det er altså ikke en god kombi i mit tilfælde.

Så kæmpe respekt til alle jer mødre derude, vi er for seje!
N A T H A L I E

BABYSHOWER & OSCAR NAT I VLOG

I søndags blev jeg overrasket af mine veninder, venner og familie. De holdte det hyggeligste babyshower for mig og vores lille pige. Jeg er stadig virkelig overvældet over den dag og de mennesker jeg har omkring mig. Jeg er så taknemmelig for hver og én af dem. Ord kan ikke beskrive hvor glad jeg var og er. Så TAK til jer der var med.

Jeg håber at I andre vil nyde denne hygge vlog, hvor jeg bliver overrasket og holder Oscar nat.
N A T H A L I E