INDKØRING I VUGGESTUE

Jeg er klar over at jeg bevæger ud i et mine felt, når jeg gerne vil snakke om indkøring i vuggestue. Så husk at dette blog et min erfaring, oplevelse og følelser omkring emnet. Jeg er med på at mange har anderledes oplevelser, så vær søde, tak.

Inden Corona tog fat, var Luna ved at blive kørt ind i vuggestue. Det gik rigtig godt. Hun kravlede rundt og samlede bunker af legetøj og puttede ved hendes pædagog på første dag. Det gik faktisk nemt for sig. Men på 5. dagen lukkede Danmark ned. Præcis på den dag hvor hun skulle prøve at sove 2 gange i vuggeren.
Det var ærgerligt, men selvfølgelig nødvendigt. Da Danmark åbnede op igen så vuggestue verdenen pludseligt meget anderledes ud. Derfor besluttede vi at vente et par uger med indkøring. Vi ville sikre os at pædagoggerne var klar og havde overskud til det.

I skrivende stund hedder det onsdag d.13 maj. Luna var afsted 2 gange i sidste uge. D.6 og D.7 sammen med mig. Her blev vi mødt med en tom og hvid stue. Der var blot en sølle kasse med legetøj og 5 bøger. På normale dage vil der være 9-11 børn.


Vi legede i en time. Hun bevægede sig ikke mere end 50cm væk fra mig. Hvis hun kunne, var hun kravlet tilbage i min mave. Hun skulle bestemt ikke i nærheden af andre voksne. Vi var afsted igen sammen mandag d.11. Og i går d.12, var hun for første gang alene. I 1 time. Da jeg ringede på klokken ved hegnet, kom de med hende. Pædagogerne sagde at hun havde haft en god dag, men at hun for det meste sad på armen og bevægede sig ikke langt væk fra dem.
I dag, d.13, var hun afsted i 1,5 time. Jeg hentede ved hegnet. Samme besked som i går. Det går fint.
Nu sidder jeg tilbage med en følelse af at være magtesløs. Når jeg aflevere hende, klemmer hun sig til mig og vil ikke gives videre. Hun græder ikke. Men hun graver sig fast i mig. Beskeden lyder at hun klare det godt. Jeg stoler på pædagogerne. De er mega dygtige.


MEN… Som forældre er jeg utryg når jeg ikke kan se det selv. Når jeg ikke kan komme på stuen for at hente, hvor jeg kan se hvad hun laver. Jeg har set kassen med legetøj. Der må være kamp om det. Min datter møffer og virker utilpas når hun kommer hjem. Jeg ved at hun nok er træt. MEN… får hun nok kontakt i vuggestuen? Jeg ved de har god kontakt til børnene. MEN.. er det nok for mit barn.
Mit barn som gerne vil lege med de voksne. Mit barn som altid søger de voksne. Mit barn som elsker at sidde på skødet og kigge. Mit barn som elsker at kigge i bøger. Er der tid nok?
Jeg sidder med en følelse af at institution ikke er for os. Men er det så simpelt? Har alle det som jeg? Er jeg forkert? Kan det overhovedet lade sig gøre?
Der er mange følelser på spil. Og jeg ved ikke hvor jeg skal starte og slutte.

 

TAK FORDI DU LÆSTE MED
N A T H A L I E

JEG HAR ONDT AF MIG SELV

Jeg er ikke stolt af at indrømme det, men jeg kan godt have ondt af mig selv. Og det har jeg haft de sidste 2 dage. Det klæder mig ikke. Jeg bliver en sur mokkesisse og det er bare ikke kønt. I mandags var jeg mega træt, nok fordi jeg så Oscars hele natten. Den træthed fulgte med i går. Og oveni det har Luna KUN ville være sammen med mig. Hun har ikke sovet lange lure. Kun sådan 30 minutter af gangen. Og jeg har følt mig fyldt op. Fyldt op af baby, berøring, aftaler, egne mål og jobsøgning.
Det hele endte selvfølgelig med at gå ud over Niko, fordi han er den voksne jeg ser og den jeg har tættest. Det var sgu synd for ham. Men jeg havde bare SÅ ondt af mig selv og ville have ham og verden til at hjælpe mig. Selvom det i bund og grund handler om mig selv. Mine prioriteringer og forventinger.

I dag reflekterede jeg så over, hvorfor jeg dog havde SÅ ondt af mig selv. For jeg har det jo egentlig rigtig godt. Og jeg nåede frem til at det handler om mine prioriteringer. Jeg vil rigtig gerne det HELE. Samvær med Luna, male, træne, madlavning, rengøring, blog og Youtube. Men når man er på barsel, så kan man bare ikke det hele. Og slet ikke de dage hvor Luna ikke rigtig vil sove. Og jeg har ikke lyst til at blive så irriteret på hende som jeg har været de sidste 2 dage. For det er IKKE hendes skyld. Hun er en baby og vil gerne være ved sin mor – og det skal hun dælme have lov til.
Jeg har derfor besluttet mig for at droppe forventningerne til mig selv og lavet en liste over de ting jeg synes er vigtigst og som jeg helst vil.

  1. Hygge med Luna. Selvfølgelig!
  2. Rengøring og oprydning – fordi mit hovede ikke fungerer når der er rod over det hele.
  3. Blog og YT, fordi jeg elsker de platforme og at finde på nyt og dele ud.
  4. Male – fordi det er min kreative rum. Jeg slapper af når jeg maler.
  5. Træning – det må blive når Niko er hjemme.

Jeg kan virkelig mærke at jeg skal minde mig selv om hvor heldig jeg er, at jeg har hele min barsel med Luna. Det er én gang i livet denne tid. Den kommer ikke igen og det skal jeg virkelig nyde inden hun skal i vugger og jeg kommer i job. Jeg ved at jeg ville fortryde hvis der kun gik træning og projekter i den. Jeg vil bruge hendes vågne timer SAMMEN med hende.

Jeg håber at du er bedre til at prioritere det der er vigtigst for dig
ellers har du her  lidt inspo til at få lavet listen.
N A T H A L I E

JEG NYDER ENDELIG MIN BARSEL

Det er virkelig øv at det først er nu, 10 måneder efter fødslen at jeg nyder min barsel. Det har taget mig virkelig lang tid at finde mig tilpas i rollen som mor og min komfort i barselslivet. Jeg har ikke nævnt det, men vi havde ikke den nemmeste start på forældrelivet – det vil jeg fortælle mere om i en video. Men fordi der skete mange ting de første 2 måneder af Luna’s liv, kørte min krop og mit hovede i et tempo jeg aldrig har kendt. Jeg skulle være løvemor. Jeg skulle passe på Niko, Luna og vores familie. Overskuddet var der ikke til at nyde den tid. Det handlede meget om praktik og at sørge for at alle fik mad og kom i bad.

Men nu 10 måneder efter, så ELSKER jeg det. Jeg føler mig endelig som nogens mor. Jeg nyder at gå hjemme. Jeg drikker kaffe, træner, går ture, maler, leger, synger, danser, skifter ble og er til tider frustreret. Jeg elsker alt det som der følger med. Men det knuser også mit hjerte at jeg først at fået den følelse nu. For Luna skal i vuggestue d.1 marts og jeg til den tid har jeg forhåbenligt fået mig et arbejde.


Men jeg tager det hele med. Den start vi havde har gjort mig stærkere. Både Niko og jeg har lært rigtig meget om os selv, og det er jeg i bund og grund taknemmelig for. Livet kan ikke altid planlægges, så man skal lære at flyde med den bølge der skyller indover ens liv.
Jeg vil gøre mit bedste for at nyde den sidste måned jeg har med Luna herhjemme. Vi skal bare hygge! Jeg var i svømmehallen med hende i går, ALENE. Og det gik mega godt. Jeg er virkelig stolt af hende og mig selv. Det havde jeg ikke turde for bare 2 måneder side. Der sker meget hele tiden og jeg vokser med opgaven hver dag.

Hvis du kender nogen der lige er blevet forældre eller er på vej til det – så giv dem et kram. For det er ikke altid lige let at finde sig til rette i den nye rolle.

TAK FORDI DU LÆSTE MED
N A T H A L I E

KÆRE MOR-POLITI

Som I kan se på billederne, er jeg for første gang blevet kontaktet af mor-politet. Indtil nu har jeg kun hørt dem florere “bag min ryg”, hvor de har fortalt andre om deres holdning til hvordan jeg er mor. Men efter at jeg delte min fredag på @mitodense ‘s Instagram, så er der en fra morpolitiet der har meldt ind. Jeg kender hende overhovedet ikke, men hun er/var bare lige urolig. Hun skulle lige sikre sig at jeg passer Luna ordenligt.

Jeg delte hurtigt beskederne på Instagram, for lige at fortælle at morpolitiet stadig er igang. Jeg havde dog ikke forventet hvordan folk ville reagere. WOW hvor er de fleste mennesker bare pisse dejlige. Jeg er blevet kontaktet af fremmede, bekendte, venner og familie. Og alle har givet mig kæmpe high-five og en masse kærlighed. Jeg sidder tilbage mega overvældet og uden ord. Det viser virkelig at for hver dårlig kommentar er der ti gode! TAK til jer.

&

Kære mor-politi

Tak fordi I følger med og bekymrer jer SÅ meget om mit barn. Det er dejligt at hun betyder så meget at I lige vil sikre jer at hun har det godt. MEN hvis der er én i verden som bekymrer sig om min datter, så er det mig. Der er 362736273727 måder at være mor på. Og alle forældre gør det aller aller aller bedste for deres børn. Vi er alle sammen forskellige og det er forskelligt hvad der fungerer. Jeg prioriterede at tage på TinderBox festival med mine venner. Niko og jeg tog hjem hver nat og sov med vores lille Luna. Hun blev passet af hendes bedsteforældre, og de nød det alle sammen. Bare rolig, vi har styr på det!

Så inden i dømmer mødre, snakker om dem eller/og skriver til fremmede. Så tænk jer lige om en ekstra gang. Hvis I har børn/når I får børn – så ved I at jeres børn er det vigtigste i verden. Alt hvad vi forældre gør, er for vores børns bedste. Hvis vi er sammen med vores børn hele tiden og prioritere sådan, så er det perfekt. Hvis vi vælger at lade batterierne op på en festival, så er det perfekt.

Så tak fordi I tænker på vores børn. Det gør vi også!

N A T H A L I E

JEG ELSKER MIN BABY MEN…

Så er der en ny video klar til jer. jeg har valgt at dele 10 ting som følger med når man får en baby. Der er helt sikkert flest gode og fantastiske ting ved at få en lille en, MEN, der følger også en masse andet med. Og det har jeg valgt at dele i min nye serie, som jeg har kaldt “jeg elsker min baby MEN”.

Jeg håber at I kan lide den!
N A T H A L I E