LUNA GÅR OG VI HYGGER

Efter et par træls dage er jeg tilbage på kanalen, jeg håber at du trives okay i denne her mærkelige situation!
TAK FORDI DU SÅ MED
N A T H A L I E

MIN TRÆNING I SIDSTE UGE

Hvis du har set mine videoer og fulgt med på Instagram, så ved du at jeg gør meget i at bevæge mig hver dag. Og det gælder selvfølgelig også lige nu, hvor vi alle er “sendt hjem”. Jeg elsker at træne i Fitness med en masse vægte. Det nemt for mig at skifte mellem forskellige øvelse og komme hele kroppen rundt. Derfor blev jeg nødt til at finde på en ny måde ar bevæge mig på. Løb giver lidt sig selv, men jeg vil virkelig gerne have fat i mine muskler også. Og hvis jeg selv skal sige det, så har jeg fundet mig en rimelig god løsning, hvor jeg undgår at køre død i samme slags træning. Derfor deler jeg den med dig og håber at du kan finde noget inspiration og motivation til selv at komme igang.

Mandag – Træning af hele kroppen: 
Her finder jeg 9 øvelser som rammer hele kroppen. Det kan eksempelvis være armbøjninger, mavebøjninger, englehop osv. De 9 øvelser deler jeg ind i 3 sæt. De 3 sæt skal køres 4 gange igennem. Nedenunder kan du se et eksempel på 3 øvelser og hvordan jeg timer træningen. Her kan du selv skifte øvelserne ud så de passer til det område at kroppen du gerne vil træne.

3 øvelser – 4 sæt.
40 sekunder Lunge(20 pr ben) // Sæt det ene ben foran det andet og puls op og ned.
20 sekunder hvile
40 sekunder Side Raise // Sæt dig på en stol eller kant, fyld 2 flasker med vand(lige meget i hver) og løft dine strakte arme  op og ned  i skulder højde.
20 sekunder pause
40 sekunder Mountain Climber // Læg dig I planke og bevæg skiftevis knæene op mod albuerne.

Tirsdag – Løb
Jeg bruger Endomondo(app) når jeg løber. Lige pt. er jeg igang med det program der hedder “fra sofa til 10 km”. Det er et program der gør at man ikke overbelaster kroppen og derfor ikke får “nederlag” i ens træning. Efter kejsersnittet har det taget mig lang tid at komme ordentligt igang, men jeg føler endelig at jeg er ved at være der.
I tirsdags løb jeg 3,8o km i 2 intervaller. Jeg starter med at løbe i 10 minutter, i midten går jeg 3 minutter og så løber jeg igen i 10 minutter inden jeg “går af” i 5 minutter.

Onsdag – Hviledag
Det er vigtigt at give sin krop pauser, og i onsdags havde jeg sådan en. På de dage plejer jeg at lave ting i hjemmet og gå et par længere ture med Max og Luna.

Torsdag – Løb
Her løb jeg 3,30km uden intervaller. Jeg går mig varm i 2 minutter, løber i 20 minutter og “går af” i 5 minutter.

Fredag – Pilates
Som jeg startede med at skrive, så vil jeg helst ikke gå død i min træning. Derfor gik jeg på Youtube og fandt en pilates træning. Og det var virkelig godt! I fredags bruge jeg denne træning: https://www.youtube.com/watch?v=RDQmnzuE2q4

Lørdag – Pilates
Da fredagens træning var så god, besluttede jeg mig for at prøve endnu en pilates træning. Og jeg kastede mig derfor ud i en på 45 minutter. Og i dag, mandag, bøder jeg stadig for den. av av av, det er godt: https://www.youtube.com/watch?v=P921J1Fjoug

Søndag – Løb
I søndags stod på en lille løbetur på 2,50 km som jeg løb i et stræk. Og selvfølgelig gik jeg i 5 minutter til sidst for at køle ned og undgå skade.

Jeg håber at du kan finde noget inspiration i min ugentlige træning. Jeg vil i hvert fald gerne dele flere træninger med dig, hvis det kan give dig noget at tage dig til. Det fungerer i hvert fald rigtig godt for mig og mit mentale helbred at jeg bevæger min krop hver dag.

Tak fordi du læste med
N A T H A L I E

10 serier du skal se på Netflix under “lockdown”

Under min barsel skulle jeg have tiden til at gå med noget. Jeg passede selvfølgelig min baby, men det var nu lækkert at have andet at følge med i. Og i mit tilfælde blev det serier – mange af dem. Niko og jeg følger også med i et par stykker sammen, så dagene blev godt fyldt ud med diverse serier. Der er mange gode platforme på markedet, men jeg vil sige at Netflix er min klare favorit. De er ALTID ude med noget nyt og der er en bred vifte at kaste sig over. Så uden længere forklaring får I her de 10 serier jeg ikke mener I skal gå glip af:

  1. BLACK MIRROR
    En britisk sciencefiktion- og thriller serier. Ud over at der er store stjerner med så er hvert afsnit mega spændende. Afsnittene er fritstående, så du starter bare hvor du har lyst. Serien undersøger og viser på en skør måde hvordan menneskers opfindelser kan skabe en “speciel” verden. Temaet er oftest den digitale verden og hvordan den kan påvirke mennesker og den virkelighed vi lever i. Virkelig interesant!
  2. SEX EDUCATION
    En virkelig humorrisktisk komedie-og ungdomsserie. Den handler om Otis, hans venner og familie. Og som titlen afsløre, så handler den om sex. Otis’ mor er sexvejleder/sexolog og deres hjem er meget åbent når det kommer til det emne. Otis’ er dog mere usikker og i tvivl om hvordan han/om han nogen sinde kom til at præstere og det kommer der en masse sjove og rørende historier ud af. Kæmpe anbefaling!
  3. AMERICAN CRIME STORY
    Der er 2 sæsoner af ovenstående serie. Den første handler om O.J. Simpson og hans retssag. Selvom man måske kender udkommet, så er den virkelig lavet på en fin og underholdene måde. Min favorit er dog sæson 2, som handler om mordet på Gianni Versace. Blaine fra serien Glee er hovedrollen, som er Versace’s morder(man ser det i første afsnit starten, no spoiler) og han spiller virkelig fantastisk. Man kan ikke stoppe når man er startet, så kom hellere igang!
  4. THE CROWN
    Royalist eller ej, så vil du ikke gå glip af storserien The Crown. Seriens omdrejningspunkt er Dronning Elizabeth og de forskellige skuespillerinder som skildre hende, gør det simpelthen bare godt. Den giver et virkelig fint indblik ind i det britiske kongehus. Man kan bruge den som underholdning eller fordi man gerne vil lære lidt om de royale. En af mine absolut favoritter!
  5. THE LET DOWN
    En ærlig komedieserie om hvordan det er at blive forældre. Jeg grinte SÅ meget da jeg så den og så græd jeg også ind i mellem. Den skildre så fint de mere udfordrende ting ved forældrelivet og så er skuespillerne bare virkelig underholdene. Den kan også ses hvis du ikke har børn. Det er en serie man kan se igen og igen. Den rammer bare plet hvad angår familielivet!
  6. NARCOS
    Serien er filmet i Columbia og handler selvfølgelig på Pablo Escobar. Hvordan gik det egentlig til? Og hvordan gik det egentlig galt? Jeg vidste ikke så meget til Escobar og hans historie. Jeg var lang tid om at komme igang fordi jeg ike troede at det var noget for mig. Men hold nu op! hvor er den bare god. Ikke nok med at den er mega spændende så er den også bare VIRKELIG flot.
  7. UNBELIEVABLE
    En serie voldtægtsmand hærger Washington State. Serien gik under huden på mig. Den skildrer hvordan mange kvinder blivet set på og behandlet når de påstår at de er blevet voldtaget. Der er 2 fantastiske kvinder i hovedrollerne og de gør bare et fantastisk rørerende arbejde i denne her fortælling.
  8. RIVERDALE
    Hvis du savner en god gammeldags teenageserie så er Riverdale noget for dig. Den handler om 4 venner, deres forhold og de lidt uhyggelige ting som sker i deres by Riverdale. Den er ikke det mest kunstneriske til dags dato, men figurerne er dejlige og historierne er spændende. Den er let spiselig men man bliver lidt afhængig af den!
  9. ORANGE IS THE NEW BLACK
    En serie som har tager verden med storm. Og hvis du ikke har set den, så skal du komme igang. Piper og de andre kvinder i fængslet har mange rørerende og sjove historier. Man investere sig i de forskellige karakter og føler med dem og det de går igennem. Den er sjov, rørerende og spændende. Der er mange karakterer at holde styr på, men du finder hurtigt dine favoritter og hepper på dem gennem hele serien.
  10. STRANGER THINGS
    Endnu en sciencefiktion serie som har alt fra teenage drama til god gammeldags gys. Virkelig finde karakter som er enormt underholdene. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med i hvad der foregår, men igen, så kommer det rimelig hurtigt og så er man fanget i den magiske verden/fortælling. Jeg glæder mig virkelig meget til næste sæson, og det ville være så hyggeligt at kunne snakke med jer om det når den kommer!

TAK FORDI DU LÆSTE MED
N A T H A L I E