EN SNAK OM 2. TRIMESTER

Så er den her – min snak om 2. trimester. Der var selvfølgelig både gode og dårlige ting!

Jeg håber at I vil se med.

N A T H A L I E

HEJ TIL 3. TRIMESTER

Hej I søde mennesker
28+0 – så langt er vi i graviditeten. Det vil dermed sige at jeg er trådt ind i sidste og 3.trimester. Om 10 ugers tid skal vi endelig møde vores lille pige, men inden vi når så langt vil jeg dele lidt om 2. trimester og hvordan jeg har haft og går og har det.
Jeg ville ønske at jeg var en af de kvinder som er gode til at være gravide. Jeg ville ønske at jeg elskede det og bare kunne nyde det. Men sådan er virkeligheden altså ikke for mig. Misforstå mig nu ikke, jeg ELSKER at være gravid fordi det betyder at jeg får mig en lille en. Og det er bestemt heller ikke træls hele tiden, men der er dog et par ting som jeg synes er enormt svært.

2. trimester har ikke været ligeså hårdt som 1. trimester når det kommer til det fysiske. Som I ved, så brugte jeg de første mange uger med at kaste op – og det sluttede heldigvis omkring uge 14. Det gode ved 2.trimester er, at folk omkring dig endelig kan se at du er gravid og ikke længere er i tvivl om du er gravid eller bare har spist for meget. Jeg elsker at se hvordan min krop rykker sig dag for dag, og hvor sejt det er at jeg går og koger en baby. Jeg har virkelig fået stor respekt for min krop her i 2.trimester.

Selvom jeg har fået et godt forhold til min krop i 2. trimester, så har den psykiske del af det gjort det svært. For da 2. trimester er mindre “smertefuldt” i den forstand at alt mad ikke kommer retur, så har stilheden i min krop været en uro for min psyke.
Jeg har til. tider været VIRKELIG angst for at miste, for at der var noget galt og bange for at jeg ikke gjorde/gør det godt nok. Som mange andre har jeg været medlem af en termins gruppe på Facebook, og for mig, var det slet ikke sundt. Selvom jeg kunne få gode råd til barnevogn og diverse, så fyldte det rigtig meget at skulle se andre gravide miste deres børn og skrive om deres bekymringer. Jeg begyndte at sammenligne mig selv med alle de andre. Og dermed startede tankerne: “Hvorfor er hendes mave så stor?”, “Hvorfor mærker jeg ikke liv endnu?” osv osv osv. Tankerne tog over og jeg blev mere og mere angst. Derfor besluttede jeg mig for at tage en ekstra tur ud til min jordemoder, hvor jeg delte alle mine bekymringer. Hun var SÅ sød og fortalte at mine bekymringer var og er helt normale. Hun tilbød mig at jeg kunne starte hos en psykoterapeut som også er uddannet jordemoder. Og det takkede jeg ja til. Det er den bedste beslutning jeg har gjort gennem hele min graviditet. Det er bare SÅ rart at snakke med en om de bekymringer man har uden at de forventer noget fra en.

Så ja, jeg har arbejdet meget med mine tanker og følelser omkring at være gravid og at skulle være mor – og det har helt klart været det sværeste ved at være gravid i 2. trimester. Dét og den ventetid der er indtil man mærker de første tydelige spark. Når de først dukker om, bliver det hele MEGET mere magisk og ægte. Jeg ved intet bedre end når jeg kan mærke hende, når jeg trykker igen og hun hilser tilbage. Det er så hyggeligt når Niko lægger hovedet på min mave og hun danser mod hans kind. JEG ELSKER DET!!

Og så er der selvfølgelig ting som er irriterende og til tider grænseoverskridende. Som når folk rør ved min mave før de har hilst på mig, eller når de gør det uden at give mig en heads up først. Her snakker jeg fremmede, eller folk jeg ikke har et privat forhold til. Jeg er bare ikke en af dem der nyder at blive rørt ved af folk jeg ikke er venner og eller i familie med.
Det er også pisse irriterende at ALLE har en mening og kommentar omkring min krop. Jeg synes det er lidt for meget at høre fra folk(jeg ikke har et forhold til) kommetere på min bredde eller hvor meget jeg er vokset. Jeg går jo heller ikke og fortæller dem når de har taget på, eller når jeg synes de ikke er “store nok”.

Men i det store hele har 2. trimester været meget nemmere end 1. trimester. Jeg er blevet “rigtig” gravid. Jeg kan se og mærke det hele. Så længe jeg arbejder på mine tanker og bekymringer, så kommer jeg nemt igennem 3. trimester – også selvom det hele er blevet lidt tungere og mere ømt.

Så frygt ej, det er ikke så slemt at være gravid. Jeg har bare ikke være forberedt på alle de små skæve ting som også følger med. Jeg elsker at være gravid og jeg glæder mig til at møde vores lille pige om 10 ugers tid.

N A T H A L I E

HEJ TIL 3. TRIMESTER

Hej I søde mennesker
28+0 – så langt er vi i graviditeten. Det vil dermed sige at jeg er trådt ind i sidste og 3.trimester. Om 10 ugers tid skal vi endelig møde vores lille pige, men inden vi når så langt vil jeg dele lidt om 2. trimester og hvordan jeg har haft og går og har det.
Jeg ville ønske at jeg var en af de kvinder som er gode til at være gravide. Jeg ville ønske at jeg elskede det og bare kunne nyde det. Men sådan er virkeligheden altså ikke for mig. Misforstå mig nu ikke, jeg ELSKER at være gravid fordi det betyder at jeg får mig en lille en. Og det er bestemt heller ikke træls hele tiden, men der er dog et par ting som jeg synes er enormt svært.

2. trimester har ikke været ligeså hårdt som 1. trimester når det kommer til det fysiske. Som I ved, så brugte jeg de første mange uger med at kaste op – og det sluttede heldigvis omkring uge 14. Det gode ved 2.trimester er, at folk omkring dig endelig kan se at du er gravid og ikke længere er i tvivl om du er gravid eller bare har spist for meget. Jeg elsker at se hvordan min krop rykker sig dag for dag, og hvor sejt det er at jeg går og koger en baby. Jeg har virkelig fået stor respekt for min krop her i 2.trimester.

Selvom jeg har fået et godt forhold til min krop i 2. trimester, så har den psykiske del af det gjort det svært. For da 2. trimester er mindre “smertefuldt” i den forstand at alt mad ikke kommer retur, så har stilheden i min krop været en uro for min psyke.
Jeg har til. tider været VIRKELIG angst for at miste, for at der var noget galt og bange for at jeg ikke gjorde/gør det godt nok. Som mange andre har jeg været medlem af en termins gruppe på Facebook, og for mig, var det slet ikke sundt. Selvom jeg kunne få gode råd til barnevogn og diverse, så fyldte det rigtig meget at skulle se andre gravide miste deres børn og skrive om deres bekymringer. Jeg begyndte at sammenligne mig selv med alle de andre. Og dermed startede tankerne: “Hvorfor er hendes mave så stor?”, “Hvorfor mærker jeg ikke liv endnu?” osv osv osv. Tankerne tog over og jeg blev mere og mere angst. Derfor besluttede jeg mig for at tage en ekstra tur ud til min jordemoder, hvor jeg delte alle mine bekymringer. Hun var SÅ sød og fortalte at mine bekymringer var og er helt normale. Hun tilbød mig at jeg kunne starte hos en psykoterapeut som også er uddannet jordemoder. Og det takkede jeg ja til. Det er den bedste beslutning jeg har gjort gennem hele min graviditet. Det er bare SÅ rart at snakke med en om de bekymringer man har uden at de forventer noget fra en.

Så ja, jeg har arbejdet meget med mine tanker og følelser omkring at være gravid og at skulle være mor – og det har helt klart været det sværeste ved at være gravid i 2. trimester. Dét og den ventetid der er indtil man mærker de første tydelige spark. Når de først dukker om, bliver det hele MEGET mere magisk og ægte. Jeg ved intet bedre end når jeg kan mærke hende, når jeg trykker igen og hun hilser tilbage. Det er så hyggeligt når Niko lægger hovedet på min mave og hun danser mod hans kind. JEG ELSKER DET!!

Og så er der selvfølgelig ting som er irriterende og til tider grænseoverskridende. Som når folk rør ved min mave før de har hilst på mig, eller når de gør det uden at give mig en heads up først. Her snakker jeg fremmede, eller folk jeg ikke har et privat forhold til. Jeg er bare ikke en af dem der nyder at blive rørt ved af folk jeg ikke er venner og eller i familie med.
Det er også pisse irriterende at ALLE har en mening og kommentar omkring min krop. Jeg synes det er lidt for meget at høre fra folk(jeg ikke har et forhold til) kommetere på min bredde eller hvor meget jeg er vokset. Jeg går jo heller ikke og fortæller dem når de har taget på, eller når jeg synes de ikke er “store nok”.

Men i det store hele har 2. trimester været meget nemmere end 1. trimester. Jeg er blevet “rigtig” gravid. Jeg kan se og mærke det hele. Så længe jeg arbejder på mine tanker og bekymringer, så kommer jeg nemt igennem 3. trimester – også selvom det hele er blevet lidt tungere og mere ømt.

Så frygt ej, det er ikke så slemt at være gravid. Jeg har bare ikke være forberedt på alle de små skæve ting som også følger med. Jeg elsker at være gravid og jeg glæder mig til at møde vores lille pige om 10 ugers tid.

N A T H A L I E

ÅRET DER GIK – 2018

Jeg beklager at jeg først vender tilbage til bloggen nu d.8/1 2019!! Men mit år startede rimelig heftigt ud. Det kan være jeg fortæller mere om det en anden dag, for i dag skal det nemlig handle om at se tilbage på året der gik – 2018.

Mit 2018 har været en blandet omgang bolcher, men i det store hele var det et virkelig godt og betydningsfuldt år. For at få alt det triste af vejen – så var 2018 fyldt med meget sygdom og dårligdom hos mennesker jeg har tæt på. Og da jeg jeg er sådan en slags menneske der tager alt ind og gerne vil redde hele verden, så påvirkede det mit år en hel del. Jeg håber på at 2019 ser meget mere lys ud for dem som har været ramt i 2018 – for dårligdom har det jo desværre med at fylde mere end alt det gode. 🙁

Heldigvis var 2018 et år fyldt med en masse glade begivenheder og oplevelser. I februar besluttede Niko og jeg at jeg skulle droppe at tage p-piller og satse på at jeg blev gravid. Selvom den ikke lige var hjemme i første omgang, så skulle der ikke gå mange måneder før jeg stod med en positiv test! Mere om det længere nede.

Men samtidig med at vi gik og drømte og håbede, så brugte vi tiden sammen med venner og familie. 2018 var prop fyldt med sjove og gode tider sammen med mine veninder og min familie. Lange nætter var der mange af, hvor jeg fik alt for ondt i fødderne af alt den dans. Niko og jeg tog også til London den uge jeg blev 25. En helt vildt fantastisk, drømme tur vi havde os! Der er intet som kan gøre mig glad som Harry Potter. Og i år fik jeg virkelig krydset mange oplevelser af, og at gøre det sammen med Niko, som er min bedste ven, partner in crime, kærlighed og far til mit kommende barn – var bare prikken over i’et!

Udover at opleve London(igen) og se alt mit HP, så bestod 2018 også af koncerter, pride og et selfie med selveste Kronprinsen. Og så var der dagen hvor vi fandt ud af at jeg var/er gravid. Min menstruation skulle komme den dag der var Grøn Koncert i Odense. Jeg var afsted med min familie og en veninde og havde en rigtig god brandert og fest sammen med dem. Dagen efter tog Niko og jeg til Blåvand på en mini sommerferie. Jeg blev ved med at tro at jeg blødte osv, fordi jeg havde de sædvanlige smerter. Men der skete intet… Da vi kom hjem var vi til min fasters fødselsdag hvor jeg snakkede med min familie om at jeg håbede på snart at blive gravid og hvor træls det var at man aldrig vidste op og ned i forløbet.
Snap til dagen efter, hvor jeg beslutter mig for at tage en test. Jeg skulle til fest hos min veninde om aftenen og jeg ville ikke være for uansvarlig – hvis nu vi var heldige. Og det var vi sgu!! Pisse heldige!! Der var 2 streger. Jeg troede ikke helt på det, så jeg fik Niko til at købe en ekstra, men den var god nok. Jeg var/er gravid. Den vildeste følelse nogensinde. Jeg håber og ønsker alle at mærke den lykke! <3

For at opsumere mit 2018:
London, Harry Potter, 25 år, Tinderbox Festival, Grøn Koncert, Beyonce & Jay-Z, Pride, Blåvand, Amsterdam, spilleaftener, danse nætter, kæreste hygge, selfies, arbejde, gravid.

2018 var et dejligt år. Selvfølgelig var der nedture, men sådan er livet jo. Men intet var så dårligt at det kunne slå alle de gode oplevelser jeg havde. Jeg bliver så glad når jeg tænker tilbage på de gode grin, kram og kys. Jeg er heldig at have så gode veninder, venner og familie at dele de oplevelser og minder med.

Så 2018 – du skal have et KÆMPE tak! og 2019 – velkommen, jeg glæder mig – please vær mild og god! <3

Jeg håber at I andre havde et godt 2018 og får et endnu bedre 2019

N A T H A L I E

ÅRET DER GIK – 2018

Jeg beklager at jeg først vender tilbage til bloggen nu d.8/1 2019!! Men mit år startede rimelig heftigt ud. Det kan være jeg fortæller mere om det en anden dag, for i dag skal det nemlig handle om at se tilbage på året der gik – 2018.

Mit 2018 har været en blandet omgang bolcher, men i det store hele var det et virkelig godt og betydningsfuldt år. For at få alt det triste af vejen – så var 2018 fyldt med meget sygdom og dårligdom hos mennesker jeg har tæt på. Og da jeg jeg er sådan en slags menneske der tager alt ind og gerne vil redde hele verden, så påvirkede det mit år en hel del. Jeg håber på at 2019 ser meget mere lys ud for dem som har været ramt i 2018 – for dårligdom har det jo desværre med at fylde mere end alt det gode. 🙁

Heldigvis var 2018 et år fyldt med en masse glade begivenheder og oplevelser. I februar besluttede Niko og jeg at jeg skulle droppe at tage p-piller og satse på at jeg blev gravid. Selvom den ikke lige var hjemme i første omgang, så skulle der ikke gå mange måneder før jeg stod med en positiv test! Mere om det længere nede.

Men samtidig med at vi gik og drømte og håbede, så brugte vi tiden sammen med venner og familie. 2018 var prop fyldt med sjove og gode tider sammen med mine veninder og min familie. Lange nætter var der mange af, hvor jeg fik alt for ondt i fødderne af alt den dans. Niko og jeg tog også til London den uge jeg blev 25. En helt vildt fantastisk, drømme tur vi havde os! Der er intet som kan gøre mig glad som Harry Potter. Og i år fik jeg virkelig krydset mange oplevelser af, og at gøre det sammen med Niko, som er min bedste ven, partner in crime, kærlighed og far til mit kommende barn – var bare prikken over i’et!

Udover at opleve London(igen) og se alt mit HP, så bestod 2018 også af koncerter, pride og et selfie med selveste Kronprinsen. Og så var der dagen hvor vi fandt ud af at jeg var/er gravid. Min menstruation skulle komme den dag der var Grøn Koncert i Odense. Jeg var afsted med min familie og en veninde og havde en rigtig god brandert og fest sammen med dem. Dagen efter tog Niko og jeg til Blåvand på en mini sommerferie. Jeg blev ved med at tro at jeg blødte osv, fordi jeg havde de sædvanlige smerter. Men der skete intet… Da vi kom hjem var vi til min fasters fødselsdag hvor jeg snakkede med min familie om at jeg håbede på snart at blive gravid og hvor træls det var at man aldrig vidste op og ned i forløbet.
Snap til dagen efter, hvor jeg beslutter mig for at tage en test. Jeg skulle til fest hos min veninde om aftenen og jeg ville ikke være for uansvarlig – hvis nu vi var heldige. Og det var vi sgu!! Pisse heldige!! Der var 2 streger. Jeg troede ikke helt på det, så jeg fik Niko til at købe en ekstra, men den var god nok. Jeg var/er gravid. Den vildeste følelse nogensinde. Jeg håber og ønsker alle at mærke den lykke! <3

For at opsumere mit 2018:
London, Harry Potter, 25 år, Tinderbox Festival, Grøn Koncert, Beyonce & Jay-Z, Pride, Blåvand, Amsterdam, spilleaftener, danse nætter, kæreste hygge, selfies, arbejde, gravid.

2018 var et dejligt år. Selvfølgelig var der nedture, men sådan er livet jo. Men intet var så dårligt at det kunne slå alle de gode oplevelser jeg havde. Jeg bliver så glad når jeg tænker tilbage på de gode grin, kram og kys. Jeg er heldig at have så gode veninder, venner og familie at dele de oplevelser og minder med.

Så 2018 – du skal have et KÆMPE tak! og 2019 – velkommen, jeg glæder mig – please vær mild og god! <3

Jeg håber at I andre havde et godt 2018 og får et endnu bedre 2019

N A T H A L I E